De lækreste proteinbarer med collagen og sunde fedtsyrer – næring til krop, sind og familieliv
Leder du efter en nem opskrift på proteinbarer, der både smager fantastisk og giver dig langvarig energi, stabilt blodsukker og ro i nervesystemet?
Disse hjemmelavede proteinbarer er spækket med protein, fibre og omega-3-fedtsyrer – og de er udviklet af Jordemoderterapeuten med fokus på næring, trivsel og familieliv.
Naturlige ingredienser med funktion
Hver ingrediens i opskriften er udvalgt med tanke på nervesystemet, fordøjelsen og din hormonelle sundhed:
Økologiske dadler – naturlig sødme og hurtig energi
Collagen fra Functional Future FU – støtter hud, bindevæv og restitution
MCT-olie og smør – giver stabile energiniveauer uden sukkercrash
Sorthavre, lupinmel, hampefrø og græskarkerner – rig på protein, fibre og sunde fedtsyrer
Valnødder og mandler – bidrager med magnesium og omega-3
Dansk honning, vanilje og Himalayasalt – afrunder smagen og giver mineralsk støtte
Disse sunde proteinbarer er derfor ikke kun en god snack – men en konkret måde at støtte dit hormonelle system og mentale overskud på.
Hvorfor vælge hjemmelavede proteinbarer?
De fleste proteinbarer i supermarkedet indeholder enten for meget sukker, for lidt næring – eller begge dele. Mine hjemmelavede proteinbarer med collagen og MCT olie er lavet af rene, økologiske råvarer, og hver bar indeholder:
✅ 15 g protein – for mæthed, muskelstyrke og hormonbalance
✅ 6,5 g kostfibre – for sund fordøjelse og blodsukkerstabilitet
✅ Ca. 300 mg omega-3 fedtsyrer – som understøtter hjernen og dæmper inflammation
Det gør dem ideelle som mellemmåltid for gravide, nybagte mødre, travle småbørnsforældre – og alle, der ønsker at spise sig til mere ro og energi.
Sund snack til mødre, fædre og familier i farten
Som jordemoder og familieterapeut ser jeg igen og igen, hvordan mad med næring kan skabe en mærkbar forskel. Når vi spiser mad, der stabiliserer blodsukker og nærer kroppen, bliver det nemmere at:
regulere følelser
få overskud i en presset hverdag
være nærværende i familielivet
sove bedre
håndtere stress og overstimulering
Disse proteinbarer er en enkel og effektiv måde at understøtte nervesystemet og skabe balance i både krop og sind – for dig selv og din familie.

Proteinbarer
Proteinmasse
400 g dadler uden sten
6 spsk collagen
75 g/2-3 store spsk peanutbutter
3 spsk MCT olie
1 tsk Sukrin gold
1 nips ren vaniljepulver (ikke vaniljesukker)
1 nips Himalayasalt
Müsli
165 g Sorthavre gryn
25 g valnødder
25 g mandler
25 g hampefrø
25 g græskarkerner
10 g lupinmel
1 spsk collagenpulver
1 spsk MCT olie
50 g smør
1 stor spsk dansk honning
1 nips vanilje
1 nips Himalayasalt
Fraset salt, dansk honning og sukrin er alle ingredienserne økologiske. Collagen pulveret er fra det danske firma Functional Future.
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 grader varmluft
Lav proteinmassen først
Put alle ingredienserne i en god minihakker eller foodprocesser.
Kør indtil massen samler sig til en fast klump.
Tag herefter et fad (ca. 15x25 cm) beklædt med bagepapir og fordel proteinmassen med fingrene så laget er ca. 5 mm tykt. Put i køleskabet mens du laver müslien.
Så er det blevet tid til müsli
Havregryn, hampefrø og græskarkerner hældes ud på en bradepande
Nødder hakkes på minihakker og hældes sammen med havregrynen
Lupinmel, collagenpulver, vanilje og salt blandes i en lille skål og hældes derefter over gryn, kerner og nødder.
Det hele blandes med fingrene
I en lille gryde kommes smør, MCT olie og honning over let varme. Kun lige varmt nok til at det smelter. På vores komfur kan jeg nøjes med mellem 2 og 3 men det varierer selvsagt fra komfur til komfur. Det er bare vigtigt at massen ikke koger.
Når smørmassen er smeltet hældes det nu over gryn, kerner og frø på bradepanden. Det hele samles med fingrene til du har en fornemmelse af at alle gryn mm er smurt ind i smørmassen.
Giv müslien mellem 10-15 minutter. Til den er gylden.
OBS! Rør gerne flere gange i müslien så den får farve flere steder. Du skal ikke forvente at den bliver sprød inde i ovnen. Det sprøde knas opstår først når müslien kommer ud af ovnen og begynder at køle af. Pas derfor på med at give den for meget, i jagten på sprødhed. Du risikerer at den brænder på.
Vent på at müslien er kølet af så du kan røre ved den uden at du brænder dig
Nu skal barene samles
Tag proteinmassen ud af køleskabet. Tag en god håndfuld müsli og mas den ned i proteinmassen så du har en oplevelse af at det sidder fast. Vend herefter proteinmassen om og gentag det med müslien på denne side. Nu har du en müslibar med proteinmasse i midten.
Hvis din proteinbar er blevet for varm mens du arbejdede med den, da lig den 10 minutter i køleskabet inden du skærer den ud i den størrelse du ønsker. Jeg personligt skærer den i 10-12 stykker.
Hvis du ønsker det kan du overtrække dine proteinbarer med 70 % mørk chokolade.
Smelt chokoladen over vandbad og dyb hver bar i den smeltede chokolade.
Opbevar dine proteinbarer i køleskabet pakket ind i bagepapir. Så er de klar til at snubbe med i madpakken eller som en hurtig nærende eftermiddagssnack når du kommer travl hjem med børn og indkøb.
Hvem står bag opskriften?
Jeg hedder Eya og står bag Jordemoderterapi v. Eya, din specialist i følelsesmæssig heling, tidlig tilknytning og forældres trivsel. Jeg kombinerer kroppens visdom med terapeutisk viden, og hjælper særligt mødre og forældre med at finde tilbage til sig selv midt i småbørnslivets krav.
Vil du vide mere om, hvordan du kan arbejde med din krops signaler, dit nervesystem og dine mønstre som forælder?
Læs mere om mine 1:1 sessioner her