Om Eya

Jeg hedder Eyajohanna – de fleste kalder mig bare Eya. Jeg er uddannet jordemoder med mere end 15 års erfaring. Jeg har været mor i 12 år og har tre drenge i alderen 3-12 år. De har alle lært mig, at moderskab og forældreskab sjældent er sort-hvidt. Det kan vække stor kærlighed – men også uro, afmagt, ensomhed og gamle sår.

Jeg har arbejdet med gravide og familier på flere af Region Hovedstaden og Region Sjællands hospitaler og nu tilbyder jeg privat samtale- og kropsterapi og jordemoderkonsultation i Nordsjælland. Gennem min egen erfaring og mødet med hundredvis af familier har jeg udviklet en særlig forståelse for, hvad det kræver at finde fodfæste i en tid, der forandrer alt.


Mine kvalifikationer

Uddannelser/erhvervserfaring

  • Efteruddannelse hos Sofie Münster / NOPA (Emotionsfokuseret terapi & Mentaliseringsbaseret par- og familieterapi) (2025–2027)
  • Traumeterapeut hos Niklas Thrane / Skolen for Healingskunst (Parts Work & bilateral stimulation) (2025–2026)
  • Uddannet jordemoder (2012)
  • Erfaring fra både hospitalsfødsler, hjemmefødsler og sårbare forløb i privat praksis (2009-2025)
  • Tidligere aflastningsmor med supervision og netværksuddannelse i Gentofte Kommune (2009-2012)

Kurser - udvalgte

2023 - NeuroAffectiveTouch - Emotionel og relationel traume heling

2023 - Foundations of Baby Reflux - Áine Homer

2020 - Ammekursus med fokus på stramt tungebånd

2016 - Homøopati til din fødsel, Mette Mitchel

Barsler

2021 - 2023 - Hjemmepasset 3. barn

2018 - 2019 - Hjemmepasset 2. barn

2013 - 2015 - Hjemmepasset 1. barn 

Min tilgang

Min terapeutiske tilgang er eklektisk og traumeinformeret, og tager udgangspunkt i det hele menneske – med respekt for både krop, følelser og relationer. Jeg arbejder med nænsomhed, tilknytning og nervesystemets rytme som bærende elementer i forandringsprocessen.

Gennem samtale, kropsligt nærvær og fagligt forankrede metoder støtter jeg dig i at skabe forbindelse til dig selv og dem, du er tæt på. Min praksis er funderet i teorier som tilknytningsteori, polyvagal teori og mentaliseringsbaseret terapi (MBT), og mit arbejde er præget af en skamreducerende tilgang, hvor alt, du bringer med, bliver mødt med åbenhed og respekt.

Jeg integrerer elementer fra bl.a. Emotionsfokuseret terapi (EFT), Parts Work (inspireret af Richard Schwartz' IFS-model), NeuroAffective Touch, samt bilateral stimulation, som anvendes i traumeheling og bl.a. kendes fra EMDR. Samtidig inddrager jeg min viden om fødslens og amningens fysiologi og det hormonelle samspil, der påvirker moderskabet på dybe niveauer.

Terapi hos mig er ikke en færdig metode, men et levende møde, hvor vi sammen udforsker det, der er svært – med en intention om at skabe ro, sammenhæng og en ny form for tryghed i dig.